Ny i foreningen?
Som beboer i foreningen, er det vigtigt, du opretter dig og får adgang til vores system til ejendomskommunikation (ProBo). Kontakt administrator i fald du ikke allerede har modtaget invitation sendt til din e-mail.
Når du er oprettet, kan du f.eks. modtage besked om akutte hændelser vedrørende ejendommen, kommunikere med de øvrige beboere og tilgå diverse informationer.
Adgang til ejendommens dokumenter
Vores vigtige dokumenter (referater, vedtægter, regnskaber m.v.) er tilgængelige døgnet rundt. Når nye dokumenter tilføjes af administrator modtager du automatisk besked.
Navneskilte
I forbindelse med navneskilte på postkasse, lejlighedsdør og dørtelefon er følgende gældende: Du/I bedes skrive en e-mail til bestyrelsen med oplysning om, hvad der skal stå på postkassen, hvorefter der vil blive udarbejdet og opsat et skilt som på de øvrige postkasser samt på indgangsdøren til lejligheden.
Skiltning ved dørtelefonen skal følge ejendommens standard, og er derfor eventuelt en forkortet udgave af navneskiltet på din/jeres dør til lejligheden
P-kort til parkeringspladsen
P-kort udleveres i slutningen af året gældende for de kommende to år. Der udleveres 1 stk. p-kort per lejlighed.
Du skal have overleveret p-kortet fra den tidligere ejer. Hvis dette mod forventning ikke er sket, kan du kontakte bestyrelsen.
Parkering og brandveje
Det er kun tilladt at parkere på p-pladsen. Det er forbudt at parkere i gården og på fællesarealerne langs lejlighederne. Af- og pålæsning i op til 15 minutter er tilladt. Europark kontrollerer hele området for ulovlig parkering. Hvis man får håndværkere på besøg kan et håndværker-parkeringskort rekvireres gennem igennem bestyrelsen.
Facebookgruppe
Vi opfordrer jer til at melde jer ind i følgende Facebook gruppe, som er en lukket gruppe
kun for beboerne i ejerforeningen:
Beboere i Helgoland Strandpark 2
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.